21. juni 2026
Formula Drive Out – Vejle til Viborg
Formula Drive Out – Vejle til Viborg
En køretur i godt selskab
Noget af det, vi ser mest frem til i løbet af året, er vores Formula Drive Out. For hos Formula handler passionen for biler ikke kun om at se på dem – men om at køre i dem.
Vi mødes ved vores hovedkvarterer, hvor deltagerne stiller bilerne op side om side. Herfra kører vi samlet afsted mod en nøje udvalgt destination, som ligger cirka en times kørsel væk. Undervejs handler det om at nyde turen, selskabet og de mange fantastiske biler på vejen.
Både ved afgang og ved slutdestinationen er der god tid til at beundre hinandens biler, udveksle historier og nyde den særlige stemning, der opstår, når bilentusiaster mødes.
Ved slutdestinationen er der desuden mulighed for, at andre kan komme forbi og opleve bilerne på tæt hold.
For at deltage med din bil kræver det tilmelding, og bilen skal høre under kategorien premium sportsvogn eller superbil.
Vi glæder os til at se dig – og ikke mindst din firehjulede favorit – til en dag fyldt med køreglæde, fællesskab og passion.
Information
| Pris | Gratis |
| Dato |
Start: 21. juni 2026 Slut: 21. juni 2026 |
| Sted | Start fra Formula i Vejle. Slutdestination ved Classic Race Viborg. |
Særligt
Tilmeldingen åbner i ultimo februar 2026.
For at sikre, at arrangementet lever op til de forventninger, der er forbundet med et event af denne kaliber, er tilmeldingen begrænset til biler i segmenterne superbiler og premium sportsvogne.
Formula Drive Out – Vejle til Viborg
Rute og slutdestination
Arrangementet starter kl. 10.00 hos Formula i Vejle, hvor deltagerne mødes og kører afsted. Køreturen varer ca. en time.
Slutdestinationen er ved Classic Race Viborg. hvor det vil være muligt at opleve arrangementet sammen med Formula.
Mere information følger, når tilmeldingen til arrangementet åbner.