Dansk indregistrering uden betaling af registreringsafgift
Hvis du har adresse og er bosiddende i udlandet, har du mulighed for at køre i dansk indregistrerede biler, uden at der skal betales registreringsafgift. Der er tale om en mulighed som udelukkende henvender sig til udlændinge og udenlandsdanskere. Produktet kaldes valutaudlejning, og er en ideel løsning for personer der opholder sig midlertidigt i Danmark eller for eksempel for personer, der grundet forretningsmæssige forhold opholder sig i Danmark med jævne mellemrum. Man kan således have en bil parkeret fast i eksempelvis lufthavnen eller på en adresse uden bopælspligt. Fordelen ved dette er, at man kan besøge kunder og forretningsforbindelser på diskret vis, og uden at vække opsigt i en udenlandsk indregistreret bil.
Biler som kører under denne ordning, skal være ejet af Formula Leasing AS og må under ingen omstændigheder føres af personer der har bopæl og folkeregisteradresse i Danmark.
Sådan fungerer det Formula Leasing finder den rette bil til dig baseret på dine ønsker. Det kan være en ny eller en brugt bil. Når bilen er fundet, indbetales et depositum og bilen kan indregistreres. Der indgås en kontrakt på 6-12 måneders varighed, og der betales en månedlig leje for brug af bilen. Den månedlige leje omfatter alle omkostninger, dog ikke vedligeholdelse og brændstof.
Kontakt vores salgsafdeling på tlf. 4810 4144 eller kg@formulaauto.dk for en uforpligtende dialog og tilbud på hvordan vi kan medvirke til at realisere dine ønsker.